Julle Bliver Væk
Tilbage til Julekalender
Tilbage til Julekalender
1.December
Julle var stået op den 1.december. Nissemor var kommet løbende ind i værelset, hvor Julle og hans nissesøskende sov."Bondefamilien flytter og vi må flytte med.
Skynd dig at pakke dine ting. Bondemanden kører om fem minutter."
Julle løb hen og fik fat i sin risengrødske og sin tandbørste, og skyndte sig ud af huset. Der sad bondemanden og hans familie. Nissserne var der næsten ikke plads til.
"Hop nu op," råbte nissemor, "Vi kører nu."
Og nu sad han altså her - eller rattere hang fast bag på flyttelæsset. Nissefamilien sad i bondemandes seng, men hver gang vognen kørte over et bump, var Julle lige ved at falde af vognen.
"Hold Jer godt fast," råbte Nissemor.
"Du glemmer vist, at jeg ikke er ret stor," tænkte Julle.
Pludselig drejede vognen og gav samtidig et bump og hvad skete:
Julle faldt af.
Julle græd. Han havde slået hovedet og mor og far var væk og hvad nu med juleaften.
Julle græd og græd og til sidst faldt han i søvn................
Læs videre i morgen
2.December
"Hvem er du?"
Julle slog øjnene op. Foran ham stod en solsort.
"Jeg er såmænd bare en lille nisse, der er faldet ned fra et flyttelæs, og nu kan jeg ikkke finde min mor og far."
"Jeg troede ellers, at nisser kunne alle ting," sagde solsorten.
"Det kan min far også, men jeg er jo kun en lille nisse og jeg kan ikke så meget."
"Men falde ned af et flyttelæs, det kan du det."
"Jah, det må jeg jo kunne," sagde Julle. "Og blive væk fra din mor og far, det kan du også," fortsatte solsorten.
"Bare jeg nu kan finde dem igen," sagde Julle og skulle lige til at græde igen.
"Så, så, hæng nu ikke med næbbet. Kom med hjem til min rede. Min kone er ved at lave ormesteg, og vi har altid plads til en til."
"Jeg kan da ikke være der," sagde Julle, da han så, hvor lille reden var. Han tog huen af for at være tænke sig om, men pludselig skete der noget:
Han blev ligeså lille som en solsort og kunne nu være i reden.
3.December
Julle fik heldigvis sin rigtige størrelse igen, da han tog sin hue på.
Han var mæt og gik nu glad gennem skoven på vej til sin mor og far (håbede han).
Pludselig hørte han nogen fnise i buskadset:
"Hu, hu, hvor ser han fjollet ud."
"Schh, det ved du godt, mor ikke vil have, at vi siger om nogen."
"Hvem er I?" spurgte Julle.
"Vi er to muldvarpe, der er ude for at fælde et Juletræ. Har du set nogen på din vej?"
"Ja, der står jo et lige derhenne."
"Jamen, det er alt for stort. Det skal kunne stå i vores stue med stjerne på og det hele, og vores stue er kun 10 cm høj."
"Den klare jeg," sagde Julle og gik hen og sagde: "Lige med det vums og ikke først i nat, bliv ligeså lille som Julle uden hat".
Og straks blev træet lillebitte. "Juhu," råbte Muldvarpene. "Nu bliver de glade derhjemme."
"Kom med os hjem og besøg vores familie."
"Hvor bor I?"
"Vi bor i en jordhule lidt indeni skovens krat," sagde den ene muldvarp.
"Uha, så bliver jeg jo beskidt og kommer til at ligne en skorstensfejer i stedet for en nisse," sagde Julle bekymret.
"Du kan tro nej," svarede den anden muldvarp. Da mor sidste år fik en kuld på 7 unger, gav far hende en vaskemaskine, så det er ikke noget problem."
"Ser man der," sagde Julle. "En muldvarpefamilie med vaskemaskine, det vil jeg gerne med jer hjem og se."
4.December
I dag oplevede Julle noget mærkeligt. To store heste kom prustende hen ad skovstien. Bagefter havde de en kane.
"Se at komme af vejen," stønnede de.
"Hov, hov stop en halv," sagde Julle. "Hvad laver I her?"
"Vi er ude for at ræne, så vi kan være i god form, når skovfogeden og hans tykke søster skal køres i kirke juleaften," svarede hestene.
"Men hvad laver du her?"
"Jeg faldt af et flyttelæs, og nu kan jeg ikke finde hjem," svarede Julle.
"Siger du flyttelæs? Vores fætre Kirk ig Karl kørte et flyttelæs her forbi forleden."
"Var der nogle nisser med?" spurgte Julle
"Det ved vi ikke," svarede hestene." I har det jo med at gøre Jer usynlige."
"Ak ja, det har jeg hellere ikke lært endnu," sukkede Julle.
"Men det har sikket været det flyttelæs, du er faldet ned af. Det er ikke hver dag, der kommer flyttelæs gennem skoven."
"Hop op i kanen, så kan vi køre dig et stykke i den rigtige retning."
"Tusind tak," jublede Julle og sprang op.
"Så kan vi lege, at du er fogedens tykke søster," sagde den ene af hestene, og så grinede de begge to, så kanen rystede og klokkerne på siden ringede lystigt.
"Jeg er ikke tyk og jeg er heller ingen søster," sagde nissen vredt. Han kunne ikke lide at blive drillet.
"Så, så, op med julehumøret, for nu kørervi", sagde hestene.
Og så gik det i fuld fart hen over skovstierne.
5.December
Den 5.december opdage Julle at ikke alle i skoven var hans venner.
Han var ikke langt fra skovgogdens hus, da han pludselig så 3 sorte katte komme imod sig!
"Hvad er det for en tåbe, der går rundt i det fjollede røde tøj, og sådan en latterlig hue," Hvislede den ene kat.
"Alle nisser går da klædt som jeg," safde Julle forundret.
"Der er ganske vidst nogen af os, der også hart skæg, men det har jeg ikke fået endnu".
"Sagde du nisse. SE, se, sådan der de altså ud de bæster."
"Vi har kun et bæst, og det er bedstemor," svarede Julle, der ikke kendte ordet.
"Dumme er de også, de mælketyve."
"Vi er ikke tyve," forsvarede Julle sig.
"Såh, ikke det" afbrød den 3. kat. "Hver jule går vores menesker helt armok. Der kan ikke blive ret meget mælk til Jer," sigger de, "for vi skal bruge dern til at lave risengrød med."
"Hvis ikke nisserne på loftet får grød hver dag, ødeløægger de julen for os."
"Det er altså Jeres skyld, at vi ikke får ret meget mælk."
"Jeg ødelægger ingen jul," sagde Julle ulykkelig.
"I nisser ødelægger vores jul, derfor skal du have et lag tæsk," sagde kattene og sprang på Julle og begyndte at flå i ham.
Julle blev så forskrækket, at han tabte den højre træslko, og så skete der noget.
Pludselig blev han lige så stor som træerne omkring ham. I kan tro, kattttene sprang bort i en fart.
6.December
Julle havde sat sig på en træstub for at hvile sig. "Bare jeg snart var hjemme," tænkte han.
"Av," skreg han pludselig og fløj op i luften. Han var blevet stukket i numsen med en spilnt.
"Av, av," denne gang var det 2 splinter, son havde stukket ham.
Da han undersøgte stubben, kunne han se, at den var fyldt med bittesmå dyr. Julle skyndte sig at tage sin hue af og blev straks på størelse med en myre.
"Hvem er I?" spurgte han de små dyr.
"Vi er husbukke og skovløbere, som er samlet her til juletræsfest. Men den var nær blevet ødelagt af en stor dum nisse. Heldigvis fik vi ham fjernet med et par stjernekastere." Julle sagde ingenting. "Vil du være med til vores fest, så kom hen og se os vores lækre sulebord.
Se der har vi et stykke mad med træspåner, og der er en hjemmelavet savsmuldssalat med knaster og til dessert harpiskrand."
"Jeg er ikke sulten," sagde Julle, "men jeg vil gerne være med til at danse om juletræet."
"JAAAAA," råbte husbukkene. "først skal træet vises siden skal det spises.
7.December
Julle var gået ind på de små stier for at skyde genvej. Men da han syntes ikke rigtigt, det var til at fuinde rund på dem og skulle da også lige til at vende om, da der skete noget frygteligt.
Jorden gav efter, og han faldt ned i et dybt hul.
"Jeg er ikke nogen julegris. Jeg er en nisse, er er blevet væk," sagde Julle.
Fem ansigter med store grimme næser kom til syne i hullet.
"Hold din mund," sagde en af dem og Julle fik et strint fra en vandpistol lige i ansigtet.
Straks begyndte de andre at sprøjte med vandpistoler, indtil en af dem råbte:
"STOP! Hvordan får vi ham egentlig op?" "Vi kravler da bare ned efter ham."
"Så kan vi jo ikke selv komme op."
"Nåh nej."
"Hvad foregår her?" Det var troldefar.
"Se far, vi har fanget en julegris." Troldefar så ned i hullet.
"Hellige 3 konger, det er jo en nisse. Er i rigtig kloge?"
"Nisser skal man altid sørge for at være gode venner med."
Og til Julle sagde han: "Bare rolig, vi skal nok få dig op."
Troldefar tog sine seler af, så buskerne gled ned."
"Her, nisse, grib fat i selerne, så hiver vi dig op." Lidt efter lå Julle udmattet oppe på jorden, og han faldt straks i søvn.
8.December
"Av, uh, hvor er jeg?" Julle slog øjnene op.
"Moar, han er vågnet nu." "Vågnede han af sig selv?"
"Ja, ja, da jeg trak ham i ørene, vågnede han helt af sig selv."
Troldemor kom til syne. "Velkommen til troldhuset, min lille ven. Ja, du sov så dejligt, da troldfar endelig fik dig halet op af hullet, så vi regnede mwd at du godt kunne spise lidt flagermusesuppe, når du vågnede."
"Ih, ja tak," sagde Julle.
"Hvornår skal vi spise ham?"
Troldemor rev den lille trold i øret. "Hvor tit skal det siges? Nisser spiser man ikke, dem er man gode ved. Når men maden er klar."
Troldefar og Troldemor skydte sig derhen.
"Kan I så komme op."
Troldefar tjattede efter dem med grydeskeen, mens Troldemor forsøgte at fange dem med suppeøsen.
"I dag skal vi spise pænt, nu hvor vi har gæster," sagde Troldemor.
"Juhuuu, med kniv og gaffel, ligesom juleaften," råbte ungerne og sprang op af suppen.
"Vi må nok hellere bruge en ske," smilede Troldemor.
9.December
"Nu skal du se en sjov leg," sagde en af troldeungerne næste dag, da Troldemor og Troldefar var gået på arbejde.
De skyndte sig over i deres mor og fars seng og begyndte at hoppe.
"ER vi ikke dygtige," råbte de og slog kolbøtter i luften.
Men pludselig sprang en af ungerne så højt at han ramlede hovdet mod loftet og faldt besvimet om.
2 andre bar ham over i hjørnet.
"Det sker altid," sagde de, "men det varer kun et øjeblik."
"Hvorfor hænger I ikke en pude op i loftet, så I ikke slår jer?"
"Fordi vi ikke kan nå loftet, ingen trold kan nå så højt," sagde de.
"Det kan en nisse," sagde Julle og tog sin højre træsko af, hvorefter han blev så høj, at han sagtens kunne gøre en pude fast til loftet.
"Skal vi ikke spise ham nu, hvor han er så stor?" råbte den mindste trold.
"Man skal være god ved nisser, især når de hjælper en." sagde de andre.
"Nu må jeg af sted," sagde Julle. "I skal have tak, fordi jeg fik mad og husly og tak skal i også have fordi I ikke spiste mig."
"Det var så lidt," sagde troldene, "farvel og god jul."
10.December
Julle gik glad og munter tilbager af stien. Da han kom ud til den store skovvej, opdagede han, at en masse myre krydsede vejen. De slæbte på grannåle.
"Gad vide, hvad de laver," tænkte Julle og tog sin hue af. Straks blev han på størelse med en myre.
"Hvem er du, og hvad vil du?" sagde en af myrerne.
"Jeg er Julle, nissen, der er blevet væk."
"Kan du arbejde, så tag og hjælp os."
"Vi skal have et par hundrede gæsteværelser til vores familie, som kommer på besøg i julen, så vi må være myreflittige hele tiden."
"Hvad nu hvis jeg tog huen på?"
"Du skulle hellere smøre ærmerne op og tage fat."
"Nej, nej, hvis jeg tager min hue på, så bliver jeg 100 gange så stor, og så kan jeg bære tusindvis af nåle på en gang."
"Kan du?"
"Jep."
"Så kunne vi også få tid til at klibbe og klistre lidt med ungerne."
Julle tog huen på, og blev stor igen og gik ind i skoven og hentede en storbunke grannåle.
Han lagde dem forsigtigt ved siden af muyretuen. Så tog han huen af, og straks kom en masse myrer løbende imod ham.
"tusind tak, nu skal vi bare have lagt varme og lys ind."
"Jeg anede ikke, at myrer brugte den slags," sagde Julle.
"Der er så meget mennesker og nisser ikke ved."
"Kom med, så skal du se salen, hvor vi alle sakl danse om juletræet juleaften."
11.December
"Man oplever nu mere, når man er lille," tænkte Julle, da han gik videre, "men man kommer bare ikke så hurtigt frem og jeg skulle jo gerne være hjemme til juleaften."
Han skulle lige til at tage huen på igen, da han hørte en klagende stemme.
"Åh, hjælp mig, det gør så ondt."Det var et tusindben.
"Hvad er der i vejen?" spurgte Julle.
"Åh, jeg snublede over en sten og brækkede et af mine ben. Det er nr. 948."
Julle talte sig frem til det brækkede ben.
"jah, vi har jo ikke noget gibs, men jeg har da et stykke tyggegummi, og det kan vel også bruges."
Julle lappede benet.
"Så nu skal jeg hjælpe dig hjem."
"tak skal du have, jeg troede ellers at nisser var drillesyge."
"Det er de også, men jeg er kun en lille nisse, så jeg har ikke lært det endnu."
"Hvis du hjælper mig hjem, skal du smage tusindbenenes livret: Benløse fugle."
"Det vil jeg da meget gerne," sagde Julle og støttede tusindbenet hjem.
Udenfor tusindbenet hun hang der et skilt: Husk at tørre fødderne. Julle tørrede sine fødder.
"Bare gå ind og få noget mad," sagde tusindbenet og begyndte at tørre sine fødder. "Jeg kommer når jeg er færdig med at tørre min fødder."
12.December
Den 12 december mødte Julle en af skovens mærkelige fugle, nemlig uglen. Den sad stille i et træ og græd.
"Jeg har så ondt i halsen, så nu kan jeg slet ikke tude om natten mere.
"Jamen, hvis du tuder hele dagen, så behøver du da ikke tude om natten også," sagde Julle.
"Du forstår ikke. Om natten tuder jeg ikke, fordi jeg ked af det, men for at alle skovens dyr kan hører, hvor jeg er."
"Hvorfor skal de hører, hvor du er?
"Fordi de så kan komme og få hjælp af mig. Ugler er nemlig meget kloge."
"Nåhhh" nu forstod Julle.
"Men hvis du har noget nisseøl, så kan jeg lave en god drik til dig, som nok skal gøre din hals rask," sagde Julle.
"Selvfølgelig har jeg nisseøl her i julemåneden, men det kan da ikke stoppe min smerte," sagde den kloge ugle.
"Jeg kender en rigtig nisseopskrift, som selv kloge ugler ikke har hært im," svarede Julle.
"Men du er jo alt for stor til at komme ned i min rede."
"Er jeg?" sagde Julle og tog huen af.
"Jamen hov,Hvad var det? JA, ja, man skal lære, så længe man lever," sagde uglen og viste nissen iind i sin rede.
Reden var rodet og stopfyldt med bøger.
"Sikke mange bøger," sagde Julle.
"Ja," forklarede uglen højtideligt,"som min mor sagde":
Skoven er så fuld af fugle,
men kun en er meget klog.
Hvis man bliver født som ugle,
skal man læse hver en bog.
"Hun var sandelig dygtig din mor. Det var min også, hør hvad hun lærte mig:" En nisse, der er fræk,
han må ha' mange smæk.
En nisse, der er sød,
han må få risengrød.
"Ho, ho," sagde uglen, "meget morsomt, ho, host, host, øh, du glemmer vidst at lave en drik til mig."
"Nej, nej, hvor er køkkenet?"
13.December
Næste dag var uglen rask takket være nissens drik, og uglæen havde fået opskriften, som den omhyggeligt lagde ind i en stor bog."Gode råd om alt muligt", hed den.
Nu kunne uglen endelig sætte sig ud og tude, og det gjorede den så, selv om det var dag.
Og ikke længe efter kom det første dyr.
Det var en ræv. Den spurgte: "Hvordan bliver vejret i morgen?"
Uglen svarede: "Hvis det holder op med at regne og skyeren forsvinder, så bliver det godt."
"Tak for rådet," sagde ræven.
Den næste var en snegl:"Hvor længe er der til jul, jeg kan snart ikke vente. Jeg glæder mig sådan, men tiden snegler sig afsted." "11 dage er der tilbsge," rimede uglen.
Så kom der en solsort:" Jeg er en ny her på egnen. Ved du et sted, hvor jeg kan sove i nat?"
"Ja, henne i lysningen, i det store bøgetræ er der en solsortefamilie, som altid gerne vil rede op til en mere."
Tusind tak," svarede solsorten og fløj videre.
Pludselig fik julle en ide: "Sig mig, du har ikke set et flyttelæs komme her forbi?"
"Jo det har jeg da."
"Ved du også hvor de skulle hen?"
"Ja, ja, de skulle over og bo på gården i den anden ende af skoven."
"Så må jeg heller skyde mig inden det bliver jul," sagde Julle og forlod uglen
Læs videre i morgen
14.December
Den 14 december hørte julle noget mærkeligt komme inde fra buskadset. Det lød, ligesom når nisse far snorker, bare 10 gange højere."Er der virkelig nogen, der har tid til at sove lige her op til jul," tænkte Julle og gik nærmere.
Inde i buskadset var der bygget en meget hyggelig hule, og inde i hulen lå en kæmpe bjørn og sov.
"Du gode julegrød," udbrød Julle, og nu skete der noget:
Bjørnen vågnede. "Uh, høh, hovr er jeg, hvad er klokken, og hvem er du?" spurgte den.
"Det var en masse spørgsmål, men du er i din hul, og klokken er 3 den 12.december, og jeg er Julle , nissen som er blevet væk."
"Hva' er en nisse?" spurgte bjørnen.
"Ved du ikke engang der," grinede Julle. "Nisserne kommer da ellers frem hvert år ved juletid og hygger sig med mennesker og dyr. Sommentider driller de også lidt. Har du aldrig haft besøg af en nisse ved juletid?
"Hva' er juletid?" spurgte bjørnen.
"Ved du heller ikke det," udbrød nissen forbavset. "Juletid, det er, når alle mennesker og dyr er glade, fordi man glæder sig til juleaften, hvor man skal danse om juletræ og have gaver og synge julesalmer og spise andesteg. Har du prøvet det?"
"næ, for jeg sover fra november til marts, og jeg hader at blive vækket, for så bliver jeg sulten. Heldigvis har jeg gemt boget mad ude i skoven, så det vil jeg finde nu."
"Jeg vil der godt hjælpe dig," sagde Julle og fulgte efter bjørnen.
Læs videre i morgen
15.December
Julle og bjørnen gik rundt mellem træerne, og det hvade de gjort meget længe, for de kunne ikke finde maden, som bjørnene havde gemt.
"Jeg kan ikke forstå det," sagde bjørnen.
"Jeg havde gravet en masse bær ned lige midt mellem 2 træer."
"Jamen, det er jo så mange træer her i skoven," sagde julle mismodigt.
"Det ved jeg godt," sagde bjørnen, "derfor havde jeg også plukket nogle friske, grønne blde og lagt ovenpå, så jeg lettere kunne finde stedet."
"Det er jo altsammen meget godt," sagde jlle, "men blade visner jo og falder af træeren, så nu ligger der jo blade overalt. Det bliver som at finde en mandel i risengrøden."
"Jamen, de blade jeg lagde over bærrene, de var grønne og ikke gule og brune som de her," sagde bjørnen, og sparkede til en stak blade.
"Alle blade visner om efteråret," forklarede julle.
"Blade som visner, juletid og nisser, det er godt, jeg plejer at sove på denne tid," sagde bjørnen, som både var sulten, søvnig og ked af det.
Pludselig snublede julle. Da han rejste sig, var hans næse helt blå.
"Juhuuu" råbte bjørnen, "mine blåbær. Åh, de ser lækre ud."
"Skynd dig Julle fyld lommerne,, fo nu skal vi hjem og have fest.
16.December
Julle og Bjørnen sad hyggelidt bænket omkring bjørnens bord."Hvad laver du egentlig herude i skoven altså bortset fra at vække bjørne, der sover?" spurgte bjørnen.
"Det var ikke med vilje, at jeg vækkede dig," sagde Julle, også fortalte han ham hele historien om flyttelæsset og alle dem, han havde mødt i skoven.
"Men sig mig engang," fortsatte han, "Hvordan kan du sove så lang tid uden at vågne?"
"Det er let nok. Ser du, lige før jeg lægger mig til at sove, spiser jeg et kæmpe måltid. Bagefter stiller jeg vækkeuret og læser et par godnathistorier, og så går rester af sig selv."
"Du kan tro jeg er udhvilet og meget sulten, når foråret kommer."
"Det må du være," sagde Julle, "men hvorfor kan du ikke bare sove om natten og spise om dagen ligesomj os andre?"
"Det er, fordi det er svært at finde bjørnemad om viteren. Nogle venner, jeg har blandt fuglene, tager ganske vidst sydpå om vinteren.
Der er mere mad siger dee, Men det er jo blevet så moderne at være slank," lo bjørnen og slog på sin vom,"så jeg undværer maden og tager mig en lur i stedet."
"Det minder mig om at jeg er ved at være træt," sagde bjørnen og gabte.
"Ja, men jeg skal også videre. Tak for mad og god nat."
Bjørnen havde allerede taget sin nathue på.
"God tur, god jul og godnat sagde bjørnen.
17.December
Den 17 december blev Julle pludselig fanget af en vidunderlig duft."Det dufter næsten lige så godt som mors ridengrød," tænkte Julle.
Julle kunne ikkke lade være med at følge duften, og et øjeblik efter stod han foran et gammelt, faldefærdigt hus. Han bankede på døren.
"Kom ind," svarede en kvindestemme.
Julle trådte ind, Indenfor stod en meget gammel kone og lavede mad. Hun vendte sig om.
"Jamen, dig har jeg ikke set før. Hvem er du?"
Julle stirrede på konen. Hendes kinder lignede 2 tomater og hendes næse en gulerod, og så havde hun mindst 1000 runker.
Inde bag ved nogle af dem sad et par smileende øjne.
"Jeg er Julle, nissen, der er blevet væk."
"Aha, ser man det. Man bliver sikkert grufuldt sulten af sådan at blive væk. Sæt dig ned, så skal du smage kroens bedste tomatsuppe."
"Kroen?" sagde Julle sprøgende.
"Ja, så du ikke skiltet med "Jyttes Skovkro" udenfor?
Nå, måske er det faldet ned.
Engang kom her mange mendesker, men så voksede skoven tæt omkring huset, og så glemte folk helt kroen.
Nu er det kun skovfogden, der kommer en gang imellem, når konen har lavet noget mad, han ikke kan lide. Ja, og så selvfølgelig dyerne."
"Dyerne?"
"Ja, i dag er der fleste til fest over hos uglen, og tomatsuppe er heller ikke dyernes livret, men vent til i morgen, så skal du se."
18 December
Julle vågnede og så Jytte i fuld gang henne ved komfuret."Hvad laver du?" spurgte han.
"Frikedeller efter en opskrift, som min bedstemor gav mig for mange år siden.Pludselig blev døren åbnet og 3 gråspurveunger kom flyvende ind.
"Mor sagde vi skulle herned og få vores frokost, mens hun og far tog over for at besøge Moster Rødkælk, som er forkølet."
"I skal være velkommende, de første frikedeller er snart færdige."
Det bankede på døren, og Mikkel ræv kom ind. Han smækkede døren i med halen.
"Øv øv og atter øv," sagde han, "ikke en enste lille kylling har jeg kunne fange inat, min mave den rumler som et damptog."
"Så sæt dig ned, så kommer der straks et par varme deller."
"Skønt, Jytte hvad skulle vi gøre uden dig?"
Det bankede igen, og ind trådte en bjørn. Ikke den samme som Julle havde vækket, denne her var meget tykkere.
"Nå, Jytte, er maden snart færdig?"
"Ja, Bamse, sæt dig bare hen vi spiser nu."
"Jeg troede, at bjørne sov hele vinteren," sagde Julle til Bjørnen.
"Det er der mange, som siger til mig, og jeg svare altid med dette rim
Hvme kan ligge og snue,
når Jytte har mad i sin stue.
Det er kræs for hver en bamse,
at sætte tæner i Jyttes mamse.
"Du er tosset," sagde Jytte glad og stillede skålen med frikedeller på bordet.
19.December
Den 19 december kunne Julle mærke, at der var uro i skoven.En masse dyr overhalede ham på skovstien, da en skovsnegl kom krybende så hurtigt, at den også var ved at overhale Julle, sprugte Julle.
"Hvorfor har I allesammen så travlt?"
"Ved du ikke "pust," atder er Julekoncert henne i lysningen "pust," om fem
minutter "pust," jeg når det aldrig."Lad mig tage dig med, så kan du vise vej. Nu skal du se, nu tager jeg min ene træsko af, og så..."
Julle blev så høj som træerne, og så kom de hurtigt hen til lysningen.
Da de kom der, tog Julle træskoen af igen, for ikke at skræmme koret, der allerede var klar:
Det bestod mest af solsorte og gråspurve men der var også et par mejse med.
Et tusindben spillede klaver, og en troldeunge slog på tromme.
Et par katte spillede violin mens bamse så meget stolt ud ved kontrabsasse.
Uglen som diagent for hele molivitten, der havde smorking på, vendte sig mod publikum og sagde:
"Velkommen til årets julkekoncert. Eleverne i min musikskole har set meget frem til den her dag, hvor vi vil vise Jer, hvad vi har øvet os på de seneste måneder."
Og så gik de igang. Det lød meget smukt, bortset fra at en kat fik en pote i klemme mellem strengede.
20.December
Den 20 december hørte Julle, en mumle bag sig på vejen."Hvor kan den være blevet af, den var her lige før. Åhh nej, nu er det hele ødelagt."
Julle vendte sig om og så en skovnmus med en kæmpe sæk.
"Hvad er det der er ødelagt?" spurgte han.
Jo, hvert år plejer vi på denne tid at holde julestue. Så er jeg julenissen, som kommer med gaver til alle børnende. Men i år bliver det nok ikke til noget, fordi sækken er alt for tung og nu har jeg også tabt min hue.
"Du ser ellers fin ud," sagde Julle.
Musen havde Nissedragt på, og på fødderne havde den træsko med halm i.
"Nu skal du se," fortsatte Julle, "Du kan låne min nissehue. Min mor putter nemlig altid en ekstre hue i min lomme, jeg glemmer også tit min. Nu skal jeg sætte den på hovdet af dig."
"Hjælp, hjælp, den er alt for stor," pep musen.
"Det ka der være noget om." grinede Julle.
Huen dækkede musen helt.
"Jeg har en anden ide," fortsatte Julle, "nu skal du bare se."
Julle tog huen af nissen igen og tog sin egen hue af og vips: Julle var lige så lille som musen og stod nu med to små nissehuer i hånden.
"Nu passer den bedre," sagde Julle og gav musen den ene hue.
"Tusind tak," sagde musen, "nu gælder det bar om at få slæbt sækken med gaverne hjem i hulen."
"Jeg kan da hjælpe dig," sagde Julle, "så får jeg også hilst på din familie."
"Og min fammilie får hilst på en rigtig nisse," sagde musen glad.
21.December
Musens hule lå dybt inde i et krat af grene, kviste og visne blade.Da de nærmede dig hulen sagde musen: "Normalt ville der være liv og glade dage men muse ungerne ved, at de skal sidde musestille omkring bordet, når jeg kommer hjem, ellers får de ingen ulegaver."
"Det kan godt være at Julle og musefar blev overrasket da de trådte ind i stuen ved spisebordet sad 12 museunger i deres fineste tøj. Over spise bordet hang et skilt:
"Vær velkommen dag og nat, hvis bare du ikke er en kat.
For katten kan man kun gøre glad, hvis man vil dens middagsmad."
"Hvem er det du har med bettefar," lød den henne fra køkkenet, og musemor kom til.
I hendes forklæde sad endnu en lille mus, som skydte sig hen til de andre ved bordet.
"Det er en rigtig nisse," sagde musefar, og så fortalte han hele familien historien.
PLOMP, sagde det, og ned fra lysekronen dumpede den 14 mus.Det gav et spjæt i Julle, de andre mus grindede.
"Det er bare flagermusen. Han kan ikke sidde stille men flagre hele tiden omkring."
Nu tog musemor ordet:
"Julle og musefar må være trætte af at slæbe alle gaverne, så nu vil vi alle gå i seng, så vi kan være frsike til at pakke pakker op i morgen."
22.December
"Sikke noget dejligt ymerdrys," sagde julle, da de sad ved morgenbordet."Det er noget, jeg slev blander," sagde musemor, "jeg kalder det mussli."
"Sig mig lige en ting: Hvorfor får I gaver allerede den 22 december?"
"Jo," sagde musefar, fordi den 24. december er der jo fest hos skovfodgen, og så skal vi også til fest. Vi har nogle venner der bor i hans kælder, og de har altid skaffet et vældigt lager af ost, som vi hjælper den ned at spise,"
"Ja, det er blevet en tradition," fortsatte musemor, "de skaffer osten, og vi kommer med vinen, som vi har brygget af bær, som ungerne har samlet."
"Men nu vil vi have gaver," råbte museungerne.
"Jeg har købt instrumenter til Jer allesammen i år," sagde musefar og åbne sække.
"Juhu," råbte ungerne, "så skal vi rigtig spille."
"Jeg vidste ikke, at mus kunne spille," sagde Julle.
"Jo, jom skovmus er meget musikalske," sagde musefar.
"Uha, alle de gaver minder mig om, at der kun er to dage til jul. Jeg må skynde mig af sted."
"Tak for hjælpen og god jul," råbte musfamilien efter Julle.
23.December
Julle løb gennem skoven. Han havde tårer i øjnene, for han kunne ikke finde hjem.Han var faret vild. Til sidst satte han sig ned ved en sten og græd.
Det var begyndt at sne og julle frøs.
"I milde mosegrise, en rigtig julenisse."
Julle så op og opdagede en hare på stien foran sig. Julle sagde træt:
"Hvemdu så end er, kunne du bare hjælpe mig hjem.
"jeg er en mærkelig hare,
som rimer når jeg svarer.
Og hjælper gerne,
og jeg kan bruge min hjerne.
nu henter jeg en ugle,
for du skal hjem og jule.
Og uglen finder bedre vej,
end både dig og mig."
Haren forsvandt, og lidt efter kom den tilbage med uglen, som Julle havde hjulpet engang.
"Jeg skal love for at du er kommet på afveje," sagde uglen.
"Det kan vi ikke klare alene. Henrik Hare, du løber over på kroen og henter bjørnen, så får jeg fat på de andre dyr.
Vi skal have bygget en slæde, som bjørnen skal trække."
"Kør til julefest på slæde,
oh du milde, hvilken glæde."
"Ja, ja, skynd dig nu lidt," sagde uglen og begyndte at tude efter skovens dyr.
24.December, Juleaften
På bondemandens loft var der stor sorg. Nisserne sad stille i en krog og græd.I aften var det juleaften og Julle var ikke kommet hjem.
Den 24 december plejede nisserne altid at drille bondefamilien, men i dag havde de lige fra morgenstunden grædt så meget, at det var dryppet ned i stuen, og bondekonen hvade været oppe på loftet for at høre, om der var noget hun kunne gøre.
"Nej tak," sagde nissefar, "Julle er tabt for evigt. Han kommer aldrig tilbage."
I det samme hørte man en masse larm fra skoven.
"Jubii allesammen, så er jeg hjemme igen. Hallo, er der nogen?"
"Det er Julle," råbte nissemor, og hele familien løb ned på gårdspladsen.
I det samme øjeblik kom en bjørn løbende med Julle på en slæde.
Ved siden af løb Henrik hare, muldvarpen, solsorten og næsten alle de andre dyr, som Julle havde mødt i skoven, og et par af musene apillede julesange på trompeter.
Uglen havde sat sig på bjørnens skulder og sagde nu:
"Vi dyr fra skoven overrækker hermed 1 stk. Julle, som vi har haft det så rart med hele december.
"Vi havde beholdt ham, men han ville helst hjem."
"Tusind tak," sagde nissefar og knugede Julle til sig. Han havde tårer i øjnene.
"Nu vil nissefamilien gerne byde alle Julles venner til fest."
Sikke en fest, der blev på loftet den jul. Selv bondefamilien kom op og var med, og bondekonen havde lavet en ekstra stor portion ridengrød. Til sidst sagde Henrik Hare:
"Glemt er al sorg og nød,
her i nissefamliens skød.
Vi har masser af ridengrød,
juleaften, hvor er du sød."
Og det havde han ret i.
Og det var slut på årets julekalender, næste år, vil der kommme en ny historie med Julle, så glæd jeg til Julen 1999
