1 .December

"Hvor er jeg spændt", sukkede Julle, mens han atter en gang spidsede sin blyant. "Nu er der kun to dage til at jeg skal starte i nisseskole."
Old Nis lænede sig tilbage i gyngestolen og bakkede på sin pibe. "Jah", sagde han veltilpas, "det bliver rart at få lidt fred for jer nisseuger. I øvrigt er det også på tide man forsøger at få lidt proppet lidt forstand og opdragelse i i jer, selvom det nok bliver svært."
"Du har da aldrig gået i skole, vel Old Nis?", spurgte Tulle frækt.
"Jo, ho, sandelig har jeg det", forsikrede Old-Nis.
"Det forstår jeg ikke", forsatte Tulle stadigvæk ligge frækt. "Du har da hverken fået forstand eller opdragelse."
Old-Nis glimtede godmodigt med øjnene.
"Forstand havde jeg så rigeligt af i fovejen, og opdragelse behøvede jeg slet ikke, så det var ikke så meget skolen kunne lære mig. MEn til gængæld lærte jeg lærenen en masse sjove ting, ho, ho, host, host..." Old-Nis fik sit piperøg galt i halsen.
"Kan du huske noget fra din skoletid, Old-Nis?", spurgte Julle.
"Masser", grinede Old-Nis. "Jeg glemmer aldrig min første skoledag. Mit skæg var dengang kun en halv meter langt, og min mor havde børstet det grundigt om morgenen. Det så fjollet ud, så henne i skolen gemte jeg mig straks under pulten. HO, Ho, det var sjovt ...."
"Hvad sjovt var der ved det?", spurgte Tulle og rystede på hovedet.
"Jo, ser i, min sidekammerat sagde til mig at jeg skulle komme frem og ikke være så flov. Men så sagde jeg til ham, at jeg også syntes han skulle gemme sig sig, da jeg syntes han så bøvet ud, og så kom vi op og slås. Det var herligt."
Hvad gjorde lærenen så?" Spurgte Julle.

Old-Nis slog sig på lårene af grin: "Ja, det var næsten det bedste. Læren trak nemlig min sidekammerat i skægget og skældte ham ud for at drille mig. Oh, det var tider.

2 .December

"I morgen bliver vi endelig rigtife skolenisser", jublede Julle og dunkede Tulle i ryggen. "Tænk dig, så skal vi i skole hver dag indtil juleaften."
"Du kommer til at gå derhen alene", sagde Tulle bestemt. "Hvad mener du?" spurgte Julle forbavset. "Skolen er da også for Nissepiger...."
"Selvfølgelig!" afbrød Tulle. "Men jeg går ikke derhen."
"Hvordog dog ikke?", spurgte Julle .
"For det første fordi jeg i forvejen ved alt, hvad der er værd at vide. Og for det andet hader jeg at slås...."
"Hader DU at slås?" udbrød Julle, "vi to har da tit været oppe og slås."
"Næh, jeg har tit BANKET dig, og det er altid meget sjovt", sagde Tulle og tilføjede, "desuden er skoler kedelige og kun for nogle dukkenisser som dig!"
Nissefar trådte ind i stuen. Efter sig slæbte han et stykke papir på 3-4 meter. "Nu er jeg endelig snart færdig med at skrive min ønskeseddel..."
"Far, Tulle vil ikke i skole!" afbrød Julle. "Hun siger at nisseskolen er kedelig."
"Det passer skam ikke", smilede nissefar. "Jeg husker tydeligt en dag op mod Jul, hvor jeg fandt på noget smart..."
"Åhhh, nej", stønnede Tulle, "endnu en gammel nosse med en bøvet skolehistorie, som sikkert er løgn."
Nissefar fortsatte uanfægtet: "Jeg var blevet sat uen for døren, fordi jeg havde klippet kvasten af nisselærens hue og havde brændt den i kakkelovnen. Det var nemlig meget koldt den dag, og vi små nisser frøs som istapper. Nå, men da jeg havde stået uden for døren i 20 minutter, bankede jeg på døren. Lærenen havde glemt alt om mig og svarede: "Kom ind!" Jeg bankede atter en gang, "så kom dog ind!!" råbte han. Så åbnede jeg døren og sagde kækt: "Når De ligefrem beder mig 2 gange, så skidt da... " og så skyndte jeg mig ned på min plads. I skulle havde set lærenens ansigt, haah.."
Nissefar vred sig af grin.
Tulle sagde højt "Hmf, det tror jeg ikke på", og gik op på sit værelse.
Nissefar og Julle grinede bare videre.

3 .December

"Skynd dig nu Tulle", råbte Julle utålmodigt. "ellers kommer vi for sent".
Tulle kunne ikke rigtig få fat i sine skistave.
"Så smid da de boksehandsker", grinede Julle.
"Nej", sagde Tulle bestemt. "Den der lær sidst lær bedst."
Nisselæreren stod uden for skolen og ringede med en klokke.

"Værsko at komme ind, kære smånisser", smilede han og kikkede rundt i skolegården, som var helt tom. "Det var da mærkeligt, er der mon slet ingen nisser, der skal i skole i år?" Nisselæren rystede på hovdet og vendte sig om for at gå ind. Men i det samme kom Julle og Tulle susende ned af skolebakken.
"Pas på!" råbte Julle, men forgæves. De to smånisser, brasede lige ind i nisselæren, og alle tre væltede ind i skolestuen.
"Undskyld mumlede Julle flovt.

"Ja, ja," sagde nisselæreren, "selv kluntede elever er vel bedre end slet ingen elever. Sæt jer nu hen til jeres pult."
Læreren steg nu op på en lille forhøjning og holdt en tale: "Ja, nu er ferien forbi, og hårdt arbejde ligger foran os her i nisseskolen indtil juleaften..."
"Hvad så efter Jul?" spurgte Julle.
Efter Jul holder jeg en velfortjent ferie indtil december næste år, hvor et nyt hold nisseelever starter", lød svaret. "Men altså, jeg hedder Vis-Nis, og jeg viæ lære jer alle de ting, som enhver nisse bør vide."
Vis-Nis skrev nu på tavlen: "N-I-S-S-E."
"Hvad står der her ? "spurgte han Tulle.
"Jul!" svarede Tulle kvikt.
"Nej, kik rigtigt på ordet."
"Sne."
"Ikke helt rigtigt."
"Gaver", forsøgte Tulle nu.
"Nej, nu gætter du vidst", smilede Vis-Nis. "Der står "nisse"."
"Hvorfor spørger du så når du godt ved hvasd der står?", kom det surt fra Tulle.
Jamen, vi er jo lige begyndt", indvendte Julle.
"Små nissehjerner kan ikke klare for mange kundskaber ad gangen", smilede Vis-Nis og puffede nisserne ud i sneen.

4 .December

5 .December

"Bravo, Tulle!", grinede Vild-Nis og løftede den lille digternisse højt op fra gulvet. "Hørte du det, Vis-Nis ? Fantastisk, ikke ?"
"Jo, jo, meget vel", sukkede Vis-Nis, "så lad gå da. Vi tager en sløjdtime, men kun en!"
"Ja, ja, det er sikkert rigeligt", bedyrede Vild-Nis. "Kom nu med ud og se min nye maskine. Den er så godt som færdig..."
"Ved Old-Nis' gamle skæg, hvad er DET?", kom det straks fra Tulle.
"Det er min jule-jet", svarede Vild-Nis stolt. "Det vil sige, det bliver det snart forhåbentlig."
"Den har jo ingen motor", sagde Julle."
"Næh, for en motor kræver benzin", forklarede opfinderen, "men min jule-jet skal drives af SNENERGI!!! Se, unger hvis, I nu laver 500 snebold hver....."

6 .December

Naturligvis kunne Vild-Nis ikke nøjes med en dags hjælp.
"Må vi ikke godt komme ud og hjælpe Vild-Nis igen ?", spurgte Tulle.
"Jamen, det høre ikke med til vores emner", sagde Vis-Nis og kiggede alvorligt i sin lærerbog.
"Den klare jeg", grinede Vild-Nis. Han gik hen og skrev i lærerbogen: "Vigtigt nisseemne: Alt om julejets før og nu."
Vis-Nis rynkede på panden.
"Jeg kan ikke undervise i fortidens julejets", sagde han.
"Det ka jeg", sagde Vild-Nis, "for der har aldrig været nogen. Min er den første i hele verden, og nu skal den gøres færdig!"

"Det dur ikke", sagde Vild-Nis til sig selv. "Det er ikke til at holde styr på alle de små snebolde, når man flyver...."
"Hvorfor hænger du ikke bare en kæmpe snekugle op? Så kan du hakke lidt af den engang imellem."
"Tulle, du er ginial!" råbte Vild-Nis. "Lad os prøve."

Nisserne rullede en snekugle op ad skolebakken.
"Nu er den snart stor nok", pustede Vild-Nis. De var nu nået op på topen af bakken.
"Lad os bare rulle den nedad igen, ganske forsigtigt", sagde Vild-Nis. Men det var lettere sagt end gjort. Snekuglen rullede hurtigere og hurtigere. Pludselig kom Vis-Nis' skæg i klemme og han blev slynget med snekuglen rundt.
"HJÆLP!", skreg han.
De andre blev så forbløffet, at de slap snekuglen, som nu fik ekstre fart på. Vis-Nis var allerede rulle i sne. Snekuglen støg lige ind igennem døren til nisseskolen.
Det syede og spurttede. Da Julle så, hvad der var sket, ville han fjerne snekuglen fra kakkelovnen.
"Nej, lad endelig være med det", sagde Vild-Nis. "dette er den hurtigste måde at få Vis-Nis smeltet ud."
Lidt efter kom Vis-Nis til syne.
"Skolen er lukket for idag. Kuldeferie!", var hans eneste ord.

7 .December

Endelig var julejetten parat til at komme ud og flyve. Vild-Nis sad parat. Han trak i håndtaget, som løsnede lidt sne fra sneklumpen, og straks gik jetten igang.
I fuld fart drønede jetten rundt i skolegården.
"Så letter vi", råbte Vild-Nis, men det var kun snuden på flyveren, som adlød. Resten fortsatte solidt nede på jorden hen imod legestativet.
"Kratsch, BANG", lød det, og lidt efter kravlede Vild-Nis ud mellem resterne af legestativ og julejet.
"Den var lidt for tung bagtil, men ellers fungerede den da fint", sagde Vis-Nis opmuntrede.
"Ja, bortse fra, at der altså overhovdet ikke var plads til julegaver på den", sagde Tulle.
"Du finder nok snart på noget nyt", sagde Julle og klappede opfinderen på ryggen.
Men Vild-Nis var slået helt ud.
"Det er den første af mine opfindelser, som er blevet en fiasko", sukkede han. "Mit liv er forspildt."
"Så., så", sagde Vis-Nis, "og i morgen er der atter et slag at tabe...."
"Se", råbte Julle pludselig, "skolen brænder!"
Julle og Tulle løb ind i skolestuen. Oven på kakkelovnen var en bog blevet antændt, og nu havde ilden også fået fat på et gardin.
Vis-Nis råbte panisk henne fra døren:
"Alle smånisser ud herfra omgående, inden loftet styrter sammen. Jeg har ansvaret, og jeg forlader ikke lokalet, før alle mine elever er i sikkerhed."
" Tag det roligt, Vis Nis", råbte Tulle, og hev gardinerne ned og stampede på dem. "Hent heller noget vand, så vi kan få slukket branden.
Pludselig føg det med snebolde gennem lokalet. Det var Vild-Nis, som lynhurtigt havde fundet ud af, at resterne fra julejetten kunne laves om til en kraftig snekanon.
"Så fik jeg aligevel brug for min opfindelse", grinede han og fyrede løs. Snart var ilden slukket, og i kådhed kunne Vild-Nis ikke dy sig for at sende et par snebolde mod nisserne.
"Det er strangt forbudt at kaste med sne herinde, isære efter læreren!", råbte Vis-Nis.

8 .December

Vis-Nis er ulykkelig.
"De sørgelige rester af nisseskolens protokol", sukkede han og bladrede i en soret, forkullet bog, hvor bladene enten var svedne eller brændt helt væk.
"Kan det ikke være lige meget med den pruttekol ?", spurgte Tulle.
"NEJ!", råbte Vis-Nis vredt. "Det var jo efter den, jeg råbte jeres navne op hver dag og krydsede af, om I var her. Det var også her jeg så, hvis tur det var til at tænde kalenderlyset, Det var en vigtig bog, som du ikke skal kalde en "pruttekol". Gå uden for døren med dig, din frække nisse!"
Tulle rejste sig fra sin pult og forlod skolestuen.
Julle tog Tulle i forsvar.
"Det var jo ikke for at være fræk, at hun sagde "pruttekol".."
"Begynder du du også?!", afbrød Vis-Nis. "Du kan gå uden for døren med dit beskidte sporg!"
Julle gik langsomt emd tårer i øjnene.
"Er DU også blevet smidt ud ?" spurgte Tulle ude i sneen.
Julle nikkede med bævende læber.
"Hvad siger de nu derhjemme?", græd han. "Måske får vi ingen julegaver, ja, måske skal vi ikke engang bage julekager eller pynte juletræ..."
"Pruttekollen er jo brændt", smilede Tulle listigt, "så Vis-Nis har ingen steder at skrive det op. Ingen vil få noget at vide." Julle smilede og tørrede tårerne væk.
Nu gik døren op.
"Kom ind med jer begge to", sagde Vis-Nis godmodigt. "Jeg tabte vist mit gode julehumør et øjeblik. Det var også lidt kedeligt at undervise når i ikke var der. Har I en god idé til, hvordan vi kommer i julestemning igen.?"
"JA, du kunne smutte over til nissekøbmanden efter lidt guf til os, os så kunne du bagefter læse en julehistorie", foreslog Tulle.
"Ja, ja, lad gå denne ene gang", sagde Vis-Nis og forlod klassen.
"Ha, nu har vi alle tre været uden for døren i denne time", grinede Tulle.

9 .December

"Idag skal i laere noget om naturen", begyndte Vis-Nis meget alvorligt og rynkede panden, "og derfor har jeg inviteret en af naturens sande sønner, Birger Bjørn. Velkommen!"
Birger Bjørn trådte ind i skolestuen og satte sig højtideligt bag katederet. Han samlede poterne og begyndte:
"De fleste nisser tror, at bjørnenes liv i naturen er er luttter dans på lagkager, men det passer IKKE!"
"Åh, Birger", smilede Julle vi har da altid haft det sjovt sammen."
Men Birger hørte intet. Han var hoppet op på katederet og fortsatte nu med bævende stemme:
"Hvem smider mad ud til bjørnene, når det er jul? INGEN.
HVem invitere bjørnene på risengrød? INGEN.
Hvem vækker bjørnene, når foråret kommer? INGEN.
Dyrene i skoven, og især bjørnen, må klare sig selv. Bjørnene sover om viteren, ja, men ike af lyst, men fordi de er ensomme, glemte og forladte...." Birger smed sig hulkende ned på gulvet og glemte ansigtet i sine tykke lapper.
Julle havde tårer i øjnene. Birger rejste sig op og fortsatte:
"Der findes juleneg til fulgene og risengrød til nisserne, men bjørnen, derimod, er der slet ikke tænkt på..."
"Hvad er nu det her for noget?, afbrød Tulle. "Det er snart jul, nisserne festtid, og så skal vi spilde tiden med at høre på sådan noget ævl."
Birger kiggede meget forvirret på hende.
"Det var ment som en bjørnetjeneste", mumlede han.
"Vrøvl!" udbrød Tulle og sendte en parpirs kugle afsted. Kuglen remte dog ikke bjørnen, men Vis-Nis, som indtil nu havde slumret fredeligt over i hjørnet. Nu vågnede han:
"Tusind tak, Birger, for det glimrende foredrag om jul i skoven. Det satte os alle i strålende julehumør at høre lidt om naturens storhed."
"Jeg skal måske lige høre, om der er nogen spørgsmål?" spurgte Birger.
"Ja, må vi holde frikvarter nu?" spurgte Tulle.

10 .December

Nisserne skulle til at igang med dagens arbejde, da det larmede udenfor. I næsten øjeblik stod to pandaer i joggingdragter og smilede i døråbningen.
"Hvad vil i ?" spurgte Vis-Nis forvirret. "Skolen er kun for nisser."
"Mig Ching Ling", sagde den ene panda.
"Mig Chang Sjask", sagde den anden. "Vi vil være gumlastiklærer..."
"Er i gymnastiklærere ?", sagde Vis-Nis og lo. "Jeg er bange for at vi ikke har brug for...."
"Åh, jo, Vis-Nis", bad Julle, "lad os få lidt gymnastik."
"Ja", sagde Tulle, "vi må være i form, så vi både kan danse og pakke gaver ud juleaften."
"Så lad os se hvad I dur til", sagde Vis-Nis.
"Chang sprang straks op på kakkelovnen. "Vi starter med "Jorden er giftig i 80 dage". "Pyha", sagde han og trippede, "det her er vidst Afrika."
Han sprang væk fra den varme kakkelovn og prøvede at fange en af nisserne, som flygtede hen over borde og stole.
"Næh, stop!" råbte Vis-Nis. "Det er forbudt at....."
Men Chang afbrød: "Du skal ikke være næsvis, Nis. Ellers du blive sendt hjem med sedel til mor..."
Nu bankede det på døren, og Chang piftede i sin fløjte. "Pause", råbte han.
Ind trådte Nissemor med Snip på armen. Der mødte dem et mærkeligt syn: Tulle han i gardinet, og Ching stod igen og trippede på den varme kakkelovn.
"Hvad foregår der her?" spurgte nissemor forundret. "Jeg troede, at det var en rigtig skole."
Vis-Nia havde søgt tilflugt under katederet. Nu kravlede han frem og svarede:

"Kære nissefrue, dette ER skam nisseskoleb".
"Og hvem er så DU ?" spurgte nissemor.
"Jeg er nisselæren", svarede Vis-Nis.
"Javel", sagde nissemor. "Så er de vist lige en skole for Snip. Nu kan i vel passe ham et pardage, mens jeg får bagt brunkager. Farvel!"
Og så havde Vis-Nis fået en ny elev.

11 .December

Vis-Nis var igang med at fortælle om kravlenisserneslevevis, da en lille, rund nisser pludselig stod i døråbningen- Det var købmandsnissen, Rebat-Nis.
"Goddag i stuen", smiled Rebat-Nis, "jeg håber ikke, at jeg forstyrre."
"Er det vigtigt?" spurgte Vis-Nis, som hadede at blive afbrudt.
"Jah, for mig er det vigtigt", sage Rebat-Nis. godmodigt. "Du skylder mig nemlig en masse penge, Vis-Nis. Og så tænkte jeg, at du har jo en flok juletræer stående omme bagved. Hvis du levere en 10-12 stykker af dem, så er vi kvit".
"Ja, ja, så er det en aftale", sagde Vis-Nis. "Du får dem efter jul, når skolen er forbi."
"Næh, efter jul kan jeg ikke sælge juletræer, selv ikke med rebat", savrede Rebat-Nis.


Så Julle, Tulle og Snip skulle naturligvis være skovhuggere.
"Hvordan bruger man denne sav?" spurgte Julle. "Håndtagene sidder alt for langt fra hinanden."
"Den skal vi være to om", sagde Tulle. "Tag ved i den ene ende, og gå om på den anden side af træet. Sådan. Er du klar ?"
Tulle skubbede kraftigt til saven. Det var Julle ikke forberedt på, så han fik håndtaget i maven og drattede om i sneen.
Tulle grinede. Men Julle var hurtigt på benene og trak nu af alle kræfter i saven. Tulle belv trukket ind imellem grenene.
"Hør, I to, der er ikke tid til pjat", skændte Vis-Nis.
Når nisserne havde fældet et træ, blev det lagt på en kælk, og Snip blev lagt oven på. Og så gik turen til nissekøbmanden.
Som regel standsede lælken i tide, men en gang havde den så meget fart på, at den kørte helt ind i butikken, hvor den ramlede mod en melsæk. Det hvide mel dryssede ned over den lille nisse.
"Det sner", hostede Snip.
Rebat-Nis kikkede på juletræet, som også havde fået et hvidt lag medpudder.
"God idé med lidt julesne", smilede han og begyndte at dyppe de andre træer i melsækken.

12 .December

"Det varer ikke længe, før vores røde nissetøj begynder at falme af at være i den her kedelige stue", sagde Tulle og kiggede sig omkring. "Vi ahr slet ikke pyntet til jul, deet er en skamplet på vores nisseære!"
"Du har vist ganske ret", smilede Vis-Nis, "lad os lave pynt til juletræet.
"Jamen, vi har jo ikke engang et juletræ", indvendte Julle.
"Det skaffer ni senere", beroligede Vis-Nis. Han delte papir, lim og sakse ud. "Gå nu bare igang , så skal jeg overraske jer med noget, som nok skal sætte jer i julestemning."
Vis-Nis forsvandt ind i sin egen stue og kom lidt efter tilbage med en violin.
"Hvad skal vi med den? " spurgte Tulle. "Julle kan ikke spille, og jeg vil hellere lave julepynt."
"Klip du endelig dine julehjerter", sagde Vis-Nis blidt, "så skal JEG spille og synge for jeg.:

Vis-Nis både spillede og sang pibende falsk. Det gjorde helt ondt i nissernes øre. Julle og Tulle havde glemt alt om julestads og sad bare og stirrede, mens Snip sad og græd hjerteskærende nede under pulten. En musefamilie, som havde boet bag kakkelovnen forsvandt ud i kulden. Men Vis-Nis fortsatte:

Tulle havde proppet ørenen fulde af vat, men det hjalp ikke nok.
"Stop! For alt i verden, stop!" skreg hun.
"Jamen, der er to vers mere...", sagde Vis-Nis.
"Snip har vidst slugt en tube lim", sagde Tulle og pegede på den grædende Snip.
"Nå, så får I resten en anden dag", sagde Vis-Nis opgivende.

13 .December

"Skulle vi ikke lave et emne, der hedder "Nisser i Naturen", og så tage ud på opdagelsesrejse", foreslog Tulle og kiggede ud af vinduet.
"Jom vi kan da tage vores bøger med", sagde Julle.
"Vel kan vi ej", sagde Tulle surt. "Skoven er fuld af blade, så lad det være nok."
"Øh, jeg er jo ikke helt ung længere", sagde Vis-Nis træt.
"Jeg får en idé", råbte Julle. "Vi kan da spørge Vild-Nis, om han ikke har et køretøj, vi kan låne. Han arbejder jo stadigvæk over i skuret."
"Et køretøj?", gentog Vild-Nis og kløede sig i skægget. "Det kan jeg vist ikke hjælpe med jer med. Jo, forresten I kan låne min kane."
"Jamen, hvor finder vi et ledigt rensdyr her mid i december ?", spurgte Julle opgivende.
"Mindere kan vel også gøre det", sagde Tulle og løftede i trækstangen.
"HVem ?"spurgte Julle.
"Birger Bjørn, naturligvis", svarede Tulle.
"jamen, tøt du spørge ham ?" sagde Julle. "Han blev vist lidt sur på dig forleden."
"Tror du måske ikke at en smuk nissepige som mig kan gøre sådan en smule bjørn god igen ?" pralede Tulle, "Kom, vi skal lige på besøg hos Rebat-Nis, inden vi tager ud til Birger Bjørn."
Goddag smånisser", smilede Rabat-Nis, "hvad kunn jeg hjælpe med ?"
Butikken var proppet med varer, som stod hulter til bulter. Gulvet knasede af sukker og salt, selv disken var fyldt op med små og store æsker og dåser.
"Vi skal have noget honning", sagde Tulle.
"S'gerne, hvor meget"
10 glas", svarede Tulle.
"Uha, så får I sandelig rebat", smilede Rebat-Nis.
"Og så skal vi have 12 plader chokolade med nødder", sagde Tulle.
"Det var heldigt", sagde Rebat-Nis glad. "Når I køber mere end 10 plader chokolade, så får I nemlig rebat."
Tulle rystede på hovdet.
"Det er nu lige meget med den rebat, ofr det hele skal skal skrives til Vis-Nis......"


14 .December

Nisser var på vej med til Birger Bjørns hule. Forest gik Tulle. Leidt efter fulgte Julle med Snip i klapkanen.
"Vent lidt, Tulle", pustede Julle, "du glemmer, at jeg har Snip med."
"Hvorfor lod du ikke også Vis-Nis passe den lille kravlenisse?"
"Vis-Nis skulle hvile sig idag, så han kunne samle kræfter til vores tur", svarede Julle.
De var nu nået til Bjørnens hyle.
"Prøv nu at være lidt rar ved Birger", formanede Julle. De lod Snip stå udenfor og gik ind i hulen. Dybt inde lå Birger Bjørn på maven med en nissehue trukket godt ned i panden og stirrede på sit kalenderlys.
"Hej Birger", smilede Julle, "du ligger og julehygger?"
"Næh", svarede Bjørnen trist, "jeg ligger såmænd og tænker på hvor svært det er at gå julen i møde uden venner..."
"Jamen, Birger", afbrød Tulle. "Vi er dine venner. Vil vil gerne invitere dig med på tur."
Birgere løftede hovedet.
"Hvorfor det? Så I kan såre mit bjørnehjerte endnu mere?"
"Hør her, Birger", sagde Julle, "vi har brug for dine kræfter til at trække kanen."
"Sch, ikke endnu", hviskede Tulle.
"Jo, Birger skal vide at vi virkelig behøver ham", sagde Julle bestemt. "Sig nu ja, Briger, det ville være den bedste julegave du kunne give os."
Birger havde nu tåre i øjnene.
"Vi har noget med til dig", fortsatte Julle og gik udenfor.
"Åh, nej!", råbte han.
Tulle og Birger skyndte sig ud og så Snip sidde helt indesmurt i honning.
"Var alt den honning til mig?"udbørd Birger rørt, "Kom her min lille honningnisse", jublede han og løftede Snip op og slikkede ham helt ren.
"Kære nisser", mumlede han med honning i gabet, "jeg vil gerne med jer på tur."
"Fint", sagde Tulle, "så spare vi chokoladen."
"Tulle!" udbrød Julle vredt og gav Birger pakken med chokolade.

15 .December

Vild-Nis havde haft travlt med en ny opfindelse til kanen, nemlig en siddekane til Snip.
"Der kan han ligge godt og trygt, når han bliver træt", sagde Vils-Nis stolt.
"Lad os komme afsted", sagde Tulle utålmodigt. "Hvad venter vi på?"
"Vis-Nis er vidst ikke helt klar endnu", sagde Julle.
Nu kom Vis-Nis endelig ud. Han slæbte på 2 store kufferter, og under armen havde han en globus.
"Har du tænkt dig at rejse hele verden rundt ?" sprugte Tulle.
"Næh, nej, det er skam kun det mest nødvendige", sagde Vis-Nis. "Julle vil du være rar at hente de 2 andre kufferter".
Langt om læng var man klar til afgang.
"Nu starter juleturen ud i naturen", råbte Birger, og løftede op i trækstangen. Langsomt gled kanen ud af skolegården. Lidt efter lød Birgers stemme igen.: "Velokommen til denne rejse med Birgers Kanefart. Vi håber, at De vil nyde den behagelige rundtur, vi har planlagt for Dem. Vi kører med en fart af ca. 40 km/t, snedybden er 30 cm, temperaturen er minus 5 grader, og der er 9 dage til jul. Der vil blive serveret forfriskninger om en time. Til venstre ser de netop nu ....øhhhh sne."
"Altså!", sage Tulle. "Hvis han bliver ved på denne måde...."
"Sådan er det at være på tur", smilede Julle og lænede sig veltilpas tilbage i sædet. Snip sov trygt i sidekanen.
Vis-Nis sad og kiggede på et stort kort. "JEg kan altså ikke forstå det. Efter mine beregninger skulle vi befinde os midt på julsø.!
Han kiggede omkring og så træer til alle sider. Nu lød Birgers stemme:
"Om lidt anommer vi til rævehulen, hvor der bliver serveret klejner, brunkager og andre rævekager. Rævene er kendte for deres smukke julehule, som blev bygget...."

"Jeg er ved at blive køresyg", stønnede Tulle.
"Sæt dig herover", sagde Vis-Nis. "Du kan nok ikke tåle at sidde på bagsædet."

16 .December

Nissekanen var atter på farten. Birger Bjørn havde fået ny energi af de dejlige rævekager, og da selskabet var klar til afgang, havde rævemor bundet en stor mulepose omkring halsen på Birger. Så nu havde Birger resten af småkagerne dinglende om halsen, mens han løb. De var snart ude af skoven.
"Mærkeligt", mumlede Vis-Nis forvirret og drejede kortet. "Så vidt jeg kan se er vi midt i Troldeskoven."
"Næh", råbte Birger ubekrymret, "vi er såmænd midt ude på Julsø."
"På Julsø?" udbrød Julle forfærdet. "Jamen, isen plejer da aldrig at kunne bære..."
Næppe have Julle sagt disse ord, før de akke kunne se isen kange. Samtidigt begyndte den at slå store revner.
"Skynd dig sæt farten op!" skreg Tulle.
Birger løb det bedste han havde lært, og i samme øjeblik han satte poterne på land, brast isen.
"Pyha, den gik lige", stønede Birger og nuppede sig et par brunkager fra muleposen.
"Hvad emd os?!" råbte Tulle vredt. Kanen flød i andkanten, men den var ved at synke, og nisserne måtte bruge deres nissehuer til at øse vand med.
"Åhhh, kom I ikke helt ind på land ?" sagde Birger roligt og trak emd et rask tag kanen idn på bredden.
Nisserne var våde.
"Det er ikke sundt det her", kylkede Julle. "Måske bliver vi allesyge til juleaften."
"Ork, nej", sagde Birger, "nu tænder vi et bål, og så skal vi snart få tørret jeres tøj."
Snart buldrede et bål, og nisserne havde fået deres gode humør tilbage. Men nu lød der stemmer:
"Hvad er det for nogen ?"
"Hvorfor brænder de deres tøj ?"
"Mon de kan spises ?"
Birger Bjørn lo. "Åh, der er vidst mine venner, troldene. Kom I bare frit frem og sig goddag til mine venner, nisserne."
Nu dumpede et par troldeunger ned fra træerne.
"Orv, rigtige julenisser!", sagde de.

17 .December

Nisserne sad bænket på red og række i troldehulen. De var nervøse, for troldene var temmelig vilde. Birger Bjørn derimod, tog det hele meget roligt.
"Ja, her er så nisserne, ganske som jeg lovede jer", smilede han og stillede sig selv hen til den store madgryde.
Troldene stimlede sammen omkring nisserne.
"Det er jo efterhånden længe siden, at Julle gik grædene rundt i skoven", sagde Troldefar, "og de mindste troldeunger havde aldrig set en nisse, så vi bad Birger invitere jer..."
"Vi i have en æbleskive ?" skreg en lille trold og kylede et par kolde æbleskiver hen i hovdet på nisserne.
"Kan du så opfører dig ordenligt, når vi har gæster", råbte troldefar og smed den lille unge over i hjørnet af hulen.
Vis-Nis sad med åben mund.
"Jeg fatter det ikke", sagde han. "Der står jo i alle bøger, at trolde ikke findes i virkeligheden."
"Skal du være fræk ?" råbte troldefar og kneb Vis-Nis i kinden.
"Så, lille far, nu skal du ikke komme for godt igang", sagde troldemor.
"Nu skal vi rigtig hygge os med en rigtig julemiddag.2
Nisserne og troledene samlede sig omkring den store gryde henne ved ilden.

"Bvadr, hvad er det ?", udbrød Tulle og kiggede ned i gryden.
"Det er sandelig en ægte julemiddag", sagde troldemor. "Risengrød med flæskesteg og brunekartofler. Værsko her err en grydeske. Dyk godt ned i bunden, så skulle der lidt rødkål til også."
"Grød og steg i samme gryde?", Julle troede ikke sine egne øjne.
"Ja, naturligvis", svarede troldemor, "vi har jo kun en gryde."
"Plop!" sagde det, de en lille troldeunge, som havde stået på kanten, skvattede ned i gryden.
"Hov, du må ikke tyvstarte", sagde troldemor og fiskede troldeungen op med grydeskeen.
"Parat, start, begynd", sagde troldefar, og troldene og Birger åd, mens nisserne havde mistet appetitten.

18 .December

"Nu skal vi hjem", sagde Vis-Nis bestemt, da de havde forladt troldehulen.
"Øv, hvorfor det ?", sagde Tulle. "Nu havde vi det lige så skægt."
"Der er kun få dage til juleaften", svarede Vis-Nis, "og der er stadigvæk mange ting, som I ikke har lært..."
Nu råbte Snip pludselig ude fra sidekanen: "Stort juletræ... bang!"
"Ja, ja", smilede Julle, "vi skla sikkert have et stort juletræ."
Men nu lød der høje råb.
"Pas på! Træet kommer!" I næste øjeblik væltede et kæmpe grentræ ned på skovstien, lige foran kanen.
"HVad i alverden ?", udbrød Birger forbavset. "Gad vide, om julen falder tideligt i år ?"
2 bævere dukkede frem.
"Hvad er i ude på ?", spurgte Birger. "Er i landevejsrøvere ?"
"Nej, slet ikke", svarede den ene bæver og smilede, så man rigtigt kunne se dens store tænder. "Vi skal bare fælde os et juletræ, og så var der ikke flere små tilbage."
"Den anden fortsatte: "Det er nemlig vores fætter, mægtige Mogens, som ejer plantagen her. Og han gav os lov til at fælde lige det træ vi ønskede. Hør, hvad har du i kanen ?"
"Nisser", svarede Birger.
"Nej, er det sandt ?", udbrød bæverne og løb hen for at kigge.
"Kan vi ikke købe et par stykker til at pynte med derhjemme ?"
"Vi er ikke til salg!!", sagde Tulle vredt. "I skulle hellere se at få fjernet det træ, så vi kan komme forbi."
"S'gerne", grinede bæverne og hurtige end motorsav hakkede de stammen i små dele, så Birger kunne fjerne dem fra stien. Kanen skulle netop til at køre, da Snip sprang op af sidekanen.
"Snip sælges!", råbte han.
"Vil du gerne sælges ?", sagde Tulle. "Okey, bævere, I kan få ham her for en stor pose konfekt til Julle og mig."
"Nej!", råbte Julle og krammede Snip ind til sig. "Han er ikke til salg. Kør Birger!"

19 .December

Straks, nisserne var kommet hjem fra deres tur, stod Rebat-Nis ovre i skolestuen.
"Øh, Vis-Nis", begyndte han, "det var angående de penge du skylder mig."
"Nej, nu må du holde op", sagde Vis-Nis. "Du har jo snart fået alle mine juletræer,, og jeg har ikke købt noget hos dig siden."
"Du står godt nok skrevet for en del honning samt noget chokolade."
"Det har jeg aldrig købt!", skreg Vis-Nis. "Det er svindel!"
Tulle kiggede uskyldigt ud af vinduet. Julle skulle til at forklare, men kunne ikke rigtig få ordene frem.
"Svindel er det ikke"m fortsatte Rebat-Nis, "men det var vist et par af dine elever, der hentede vareme."
"Julle, Tulle, er det jer ?", råbte Vis-Nis ude af sig selv.
"Hvad er menningen ?"
"Det var for at overtale Birger Bjørn til at trække kanen", undskyldte Julle grædefærdig.
"Jamen, så kunne i vel have betalt med jeres egne penge", sagde Vis-Nis vredt.
Tulle knejsede med nakken.
"Det ville vi også gerne, hvis vi havde haft nogen", sagde hun.
"Mne det giver for lidt at gå i nisseskole."
"Nu får jeg en idé", sagde Rebat-Nis. "Julle og Tulle kan hjælpe mig efter skoletid. Der er så frygtelig travlt i juletiden."
Julle og Tulle så ikke begejstrede ud.
"Glirende idé", smilede Vis-Nis. "Så kan de tjene penge til at betale for honnigen og chokoladen."
"Nemlig", sagde Rebat-Nis. "Og hvis de er fligtige kan de også tjene list til at købe julegaver for."
"Så vil jeg gerne", udbrød Julle glad.
"Jeg ved ikke", sagde Tulle. "Jeg havde regnet med, at jeg un skulle modtage julegaver i år."
"Kom I nu bare afsted", gabte Vis-Nis. "Så vil jeg forberede mig til imorgen."
Vis-Nis lod et par landkort rulle sammen om hovdet på sig. Så lænede han sig godt tilbage, og snart lød dybe snorkelyde.

20 .December

21 .December

"I dag skal i skrive julekort til jeres familie og gode venner", sagde Vis-Nis. "Husk at invitere dem til juleafslutningen her i nisseskolen".
"Øv, hvorfor skal de herhen ?", sagde Tulle surt.
"Joe, de skal høre, om I har lært nogen af at gå i skole", svarede Vis-Nis.
"Jeg tror, at julekortet til min skal rime", sagde julle glad.

"Min kære, søde nissemor,
kom du hen i nisseskolen,
se mig sidde pænt på stolen,
regne, så du knap det tror.
Du bliver stolt, jeg læster godt
og skirver, tegner også flot."

"ØV, din blærenisse", kom det tvært fra Tulle. "Prøv at høre mit julekort til Old-Nis:

"Kom til nisseskolen her,
hvis du ik' gider så la' vær'"

"Nej, det går ikke", sagde Vis-Nis. "I skal hverken blære jer eller skræmme folk væk. I skal digte niget, som man kommer i julestemning af. Hør her:

Nisseskolen julefest
en for hver en julegæst.
Kom og hyg i lysets skær,
gør vor juletid så kær."

"Det var vel nok... host ...smukt", stønnede Julle. Pludselig var ovnen begyndt at ose med sort kvalmende røg. Snip var kravlet derhed. Nu åbnede han lågen: "Sort brand her", råbte han.
"Ja, det er vi... hodt ...godt klar over", råbte Tulle. "Luk lågen..... din... host ....pulvernissse!"
Pludselig stod de to pandaer i skolestuen.
"Hvad... I lege luften er forgiftet, ja ?", spurgte Ching. "I meget heller komme hjælpe os hente bod op af skorsten."
Chang stod på aget med Snip i benene. "den være rød og rund", sagdfe han og sænkede Snip ned i skorstenen. Et øjeblik efter dukkede Snip op med en kulsort bold.
"Nej, det ikke være den", sagde Chang, "den ikke rød", og smed bolden tilbage i skorstenen.

22 .December

"Der er gået fisk i mine indkøb", sagde Rabt-Nis. "Jeg er løbet tør for fisk, og der er amnge nisser som endnu ikke har købt fisk til julen."
"Jamne, vi kan sda tage ned til søen og fange nogen til dig", sagde Tulle.
"Jeg kan ikke fiske", sagde Julle forsigtigt.
"Det ordner vi let", sagde Tulle. "Tag nu bare Snip, Julle."
"Da de var kommet udenfor, sagde Tulle.: "Se så, sådan fik vi en fridag."
"HVordan vil du egentlig fange fisk ?" spurgte Julle. "Vi har jo ingen fiskestang."
"Kom, vi spørge Vild-Nis", sagde Tulle.
"Åh, jo fiskestænger, det har jeg vidst", grinede Vild-Nis og fandt nogle lange bambukæppe frem. "for mange år siden fangede jeg hejer på disse her."
Heldigvis var der ikke is på søen, så nisserne kastede deres snører ud. Snart fik Julle bid.
"Den er vidst et nummer for stor", stønnede Julæle. Se hvordan stangen bøjer."
Lidt efter trak Julle en gammel støvle op.
"Du havde ret", grinede Tulle, den ER sikkert et nummer for stor til at passe dig.. Lad os give den til Rebat-Nis, han kan sikkert sælge den.," Kort efter var det Tulles tur til at få bid..
"Hjælp!" skreg hun. "Stangen bevæger sig."
"Ja, det er jo klart", grinede Julle, "fisken bevæger sig jo."
"Bvadr, det er ulækkert!", råbte Tulle og skulle til at give slip på både snørre og stang.
"NEj, stop!", råbte Julle. "Lad mig hjælpe dig med at hive den ind."
Et par minutter efter lå den nydligste fisk på bredden.
"JEG tager ikke krogen ud", sagde Julle.
"Sku det være noget ?" sagde Tullle foragteligt og greb fat i fisken. Fisken slog med halen, og Tulle sprang en hlav meter op i luften af forskræggelse.
"Julle, du tager Snip på ryggen", gispede Tulle.
"Så læsser vi snøre, fisk og stang op i kapkanen."

23 .December

Julle var tideligt oppe, for en ting havde han lært i nisseskolen, og det var at man skulle være god ved bjørnene. Derfor stod Julle nu i bjørnehulen for at invitere Birger til juleafslutningen i skolen.
"Hvor var det hyggeligt, at du kom", sagde Birger og rakte Julle dåsen med honningkager. "Du er jo kommet for at invitere mig til julefest i morgen aften, ikke sandt ?"
"Øhhh, jo, du skal da være ganske velkommen", sagde Julle overrasket.
"MEn jeg kom for at spørge, om du vil med hen i nisseskolen til juleafslutning ?"
"Åh, ja, det vil jeg gerne", smilede Birger. "Jeg skal lige hente min nissehue. Det er vel nok en vidunderlig tid. Der sker så meget spændende."

Skolestuen var allerede godt fyldt op, da Julle og Birger kom.
"Hjælp!", lød pludselig et vræl. Det var Old-Nis, som havde fået skægget i klemme i landkortet, da det rullede op, så nu hang den gamle nisse og dinglede helt oppe under loftet.
"Den klare jeg!", råbte Tulle og kravlede op på katederet.
Derfra sprang hun op og greb fat i Old-Nis' fødder. Langsomt begyndte kortet at rulle sig ud. Pludselig gik det helt løs. Nisserne faldt til gulvet med et bump, og kort tid efter blev de banket i hovdet af kortet.
Nu gik døren op ind til Vis-Nis' private stue, og han trådte ind.
"Hvad sker der her ?", råbte han, da han så et par nisser indfiltret i det ødelagte kort. Hurtigt fik han viklet nisserne ud.
"Tulle, ja naturligvis var det dig", sagde han, "og hvem er så den anden ? Jamen, det er jo Old-Nis, min gamle sidekammerat. Er du nu blevet så flov, at du må gemme dig i et landkort. ?"
VIs-Nis, din gamle røver !", grinede Old-Nis. "Du ser stadigvæk lige så fjollet ud som i de gamle dage."

24 .December

"Altså, jeg synes, det hele har været så forstyrret i år", sukkede nissemor. "Jeg er slet ikke klar til at holde juleaften endnu. Julle og Tulle, I må være søde at hjælpe mig."
"Ja, ja, mor", sagde Julle, "nu havde vi ellers lige fået fri fra både skolen og købmanden."
"JEG har ikke tid til at hjælpe", sagde Tulle bestemt. "Nu har jeg endelig købt julegaver, så vil jeg også have tid til at skrive på dem, hvor de er fra." Nukom Birger Bjørn.
"Åh, nej", sagde nissemor, "Jeg har altså ikke tid til at skulle fodre og underholde ham nu,"
Men Birger trådte ind i stuen og delte meget højtideligt små konvolutter ud til alle. Indeni lå et kort, hvor der stod:
"Det er os en mægtig glæde, at sætte nisser på en slæde,
kom til Birgers hule. Vi skal hygge og og jule."
"Hvad skal det her betyde ?" spurgte Tulle.
"Det betyder at mine hjælpere Ching og Chang vil kører rundt og hente alle gæsterne til min julefest."
"Skal vi holde juleaften hos dig ?" spurgte Julle glad.
"Ja, hvis i vil", nikkede Birger.
"Jamen, det vil vi da gerne", smilede nissemor. "Men er der ikke noget, vi skal hjælpe med ?"
"Næh, nej", svarede Birger, "det hele er meget omhyggeligt planlagt."

Det blev en meget hyggelig juleaften. Ching og Chang serverede den dejligste julemad, og Birger Bjørn havde pyntet hulen meget smukt.
"Hov, jeg har fundet mandelen", sagde nissefar, da de sad ved risengrøden.
"Det har jeg også!", udbrød nissemor.
"Det har vi også!", kom det i kor fra Julle og Tulle,
"Bare rolig", smilede Birger, "der er mandelgave til alle, for i min hule skal ingen skuffes juleaften."
Hurra for Birger Bjørn", råbte alle nisserne.


Vi siger tak herfra, og vi vender tilbage, med nye eventyr om Julle og hans familie og venner, til næste år, husk og kom og besøg os igen.

Tilbage til julekalender