Nu har vi jul igen

Tekst: Mads Hansen
Melodi: Folkemelodi

Nu har vi jul igen

Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe.
Nu har vi slædevej,
og nu kommer du til mig,
og du skal blive her så længe.

Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider.
Nu har vi risengrød
og klejner og hvedebrød,
og vi har nok til mange tider.

Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe.
Vi har vor juleleg,
og fuglen sit havreneg,
og glæden hun skal vare længe.

Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have.
Nu har vi klokkelyd,
og nu har vi julefryd,
og det skal ingen ende have.

Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi jul igen,
og nu har vi jul igen,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske.
Nu har vi kirkegang,
og nu har vi julesang,
og julen varer ved til påske.

Her kommer, Jesus, dine små

Tekst: H. A. Brorson, 1732
Melodi: J. A. P. Schulz, 1786

Her kommer, Jesus, dine små

Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå,
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.

Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod,
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!

Velkommen fra din himmelsal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors død.

Men Jesus, ak, hvor går det til
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
som drog dig til vor jammer ned?

O drag os ganske til dig hen,
Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.

Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!

Så skal det ske, at vi engang,
blandt alle helgens frydesang
i himlens søde paradis
skal prise dig på englevis.

Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad!
Ak, hjælp at vi og alle må
i himlen for din krone stå!

Højt fra træets grønne top

Tekst: Peter Faber, 1848
Melodi: E. Horneman

Højt fra træets grønne top

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen,
spillemand, spil lystigt op,
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min,
ikke rør' ved den rosin!
Først skal træet vises,
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt,
I forstår at trave,
lad den lille Sine blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd!
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet.

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger,
hver gang han den kommer nær,
vil han ikke længer.
Hvad du ønsker, skal du få,
når jeg blot kan stole på,
at du ej vil tromme,
før min sang er omme.

Anna hun har ingen ro,
før hun får sin pakke:
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du bli'r mig alt for dyr,
men da du så propert syr,
sparer vi det atter
ikke sandt, min datter?

Denne fane, ny og god,
giver jeg til Henrik,
du er stærk, og du har mod,
du skal være fænrik.
Hvor han svinger fanen kækt!
Børn, I skylder ham respekt!
Vid, det er en ære
dannebrog at bære.

O, hvor den er blød og rar,
sikken dejlig hue,
den skal sikre bedstefa'r
imod frost og snue.
Lotte hun kan være stolt,
tænk jer, hun har garnet holdt;
det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke!

Børn, nu er jeg blevet træt,
og I får ej mere,
moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

Tekst: H. A. Brorson, 1732
Melodi: C. Balle, 1855

I denne søde juletid

I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid,
Guds nåde at ophøje,
ved den, som er i krybben lagt,
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste,
din lov skal høres, frelsermand,
så vidt og bredt i verdens land',
at jorden den skal ryste.

En liden søn af Davids rod,
som er og Gud tillige,
for verdens synders skyld forlod
sit søde himmerige,
det var ham svart at tænke på,
at verden skulle undergå,
det skar ham i hans hjerte,
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned
at lindre vores smerte.

Vor tak vi vil frembære da,
endskønt den er kun ringe,
hosianna og halleluja
skal alle vegne klinge.
Guds ark er kommen i vor lejr!
thi sjunge vi om fryd og sejr,
mens hjertet sig kan røre,
vi sjunge om den søde fred,
at helvede skal skælve ved
vor julesang at høre.

Gud er nu ikke længer vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin søn herned,
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin søn for os har sendt
til jammer, ve og våde,
hvo ville da ej være fro,
og lade al sin sorg bero
på Jesu søde nåde?

Som natten aldrig er så sort,
den jo for solen svinder,
så farer al min kummer bort,
når jeg mig ret besinder:
at Gud så hjertens inderlig
af evighed har elsket mig
og er min broder vorden,
jeg aldrig glemmer disse ord,
som klingede i engle-kor:
Nu er der fred på jorden!

Og blandes end min frydesang
med gråd og dybe sukke,
så skal dog korsets hårde tvang
mig aldrig munden lukke.
Når hjertet sidder mest beklemt,
da bliver frydens harpe stemt,
at den kan bedre klinge,
og knuste hjerter føle bedst,
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.

Halleluja, vor strid er endt,
hvo ville mere klage?
Hvo ville mere gå bespændt
i disse fryde-dage?
Syng højt i sky, Guds kirkeflok:
Halleluja, nu har jeg nok,
den fryd har ingen lige,
halleluja, halleluja,
Guds søn er min, jeg vil herfra
med ham til himmerige.

Julen har bragt velsignet bud

Tekst: B. S. Ingemann, 1839
Melodi: C. E. F. Weyse, 1841

Julen har bragt velsignet bud

Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Sikken voldsom trængsel og alarm

Tekst: Peter Faber
Melodi: ?

Sikken voldsom trængsel og alarm

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træ'r og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk dem bare: under indkøbspris.
Pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris,
tænk dem bare: under indkøbspris!

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene de hopper rask af sted,
bedstefader han er også med,
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
Gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, o hvor er du sød,
så skal alle folk ha' risengrød,
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bag'ren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad,
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidligt op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk'nen ikke du'r,
thi så får man sig en lille lur.
Lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur.

Op ad dagen går man byen rundt,
trækker vejret lidt, det er så sundt.
Alle folk er i den nye stads,
men om aftnen er der fint kalas.
Gud velsigne den, som først opfandt
det at lege jul og give pant.
Unge pige, lad os lege skjul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
giv mig kun et kys, det er jo jul.

Du som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst,
dog har jeg det håb, at - før jeg dør -
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, thi den er falsk og hul,
rør blot ikke ved min gamle jul.
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul,
jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul.

Jeg så julemanden kysse mor

Julen kommer førend vi ved´et
Lille Peter gemmer på en julehemmelighed
men lidt må han fortælle, sådan er jo nemlig børn
og derfor hvisker Peter til sin gamle Teddybjørn:
Jeg så julemanden kysse mor
igår aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred , nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Længe stod de sammen, de to
mor trak ned i julemandens vams, imens hun lo
hansa´ han var ukendelige, men sikke noget præk
jeg kendte ham da lige med det samme på hans skæg.
Jeg så julemanden kysse mor
igår aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred , nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Dejlig er den himmel blå (1)

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1810
Melodi: Thomas Laub, 1917

Dejlig er den himmel blå (1)

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Kommer, små, og hører til:
Jeg for eder sjunge vil
om så lys og mild en stjerne.
Jeg det ved, I hører gerne:
Himlen hører eder til.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Langt herfra, i Østerland
stod en gammel stjernemand,
så fra tårnet vist på himlen,
så det lys i stjernevrimlen,
blev i sind så barneglad.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Derfor blev i Østerland
nu så glad den gamle mand,
thi han ville dog så gerne
se den lyse kongestjerne,
før han lagdes i sin grav.

Han gik til sin konges slot,
kongen kendte ham så godt,
hørte og med hjertens glæde,
at det lys var nu til stede,
hvorom gamle spådom lød.

Han med søn og stjernemand
fluks uddrog af Østerland
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

Klare stjerne ledte dem
lige til Jerusalem.
Kongens slot de gik at finde,
der var vel en konge inde,
men ej den, de ledte om.

Klare stjerne hasted frem,
ledte dem til Betlehem.
Over hytten lav og lille
stod så pludselig den stille,
strålede så lyst og mildt.

Glade udi sjæl og sind
ginge de i hytten ind,
der var ingen kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Østerlands de vise mænd
fandt dog stjernen der igen,
som de skued i det høje,
thi i barnets milde øje,
funklende og klar den sad.

Den var dem et tegn så vist,
at de så den sande Krist,
derfor nejed de sig glade,
ofrede på gyldne fade
røgelse med søden lugt.

Vil I små ej også gerne
se den lyse, milde stjerne,
for den konge dybt jer neje,
som Guds rige har i eje
og vil lukke jer derind?

Ser I til den himmel blå
med de gyldne stjerner på,
der den stjerne ej I finde,
men den er dog vist derinde
over Jesu kongestol.

Thi det barn, som var på jord,
blevet er en konge stor,
og han sidder nu deroppe
over alle stjernetoppe
hos Gud Faders højre hånd.

Nejer eder kun, I små!
han fra himlen ser derpå.
Sender ham med hjertensglæde
lov og pris til høje sæde!
Det er røgelse for ham.

Stjernen ledte vise mænd
til nyfødte konge hen.
I har og en sådan stjerne,
og når I den følger gerne,
kommer I til Jesus vist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang.
Aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød

Tekst: Jul. Chr. Gerson, 1845
Melodi: J. C. Gebauer

En lille nisse rejste

Barn Jesus i en krybbe lå

Tekst: H. C. Andersen, 1832
Melodi: Niels W. Gade

Barn Jesus i en krybbe lå

Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje.
Hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte.
Til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Bjældeklang

Tekst: ?
Musik: ?

Bjældeklang

Bjældeklang, bjældeklang over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang gennem mark og skov
farer vi på kanetur og ih, hvor er det sjov.

Over stok og sten går det rask af sted
Lottes lange ben kan ikke følge med.
Sneen falder tæt, aft´nen stunder til,
vi er blevet trætte, og nu skal det hjemad gå.

Bjældeklang, bjældeklang, over vej og sti
kan man høre vintervejrets kendingsmelodi.
Bjældeklang, bjældeklang, sød og let musik
fylder vores kanetur med yndig romantik.

Det kimer nu til julefest

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1817
Melodi: C. Balle, 1850

Det kimer nu til julefest

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky,
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld,
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb,
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

Vær velkommen, Herrens år

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1849
Melodi: A. P. Berggreen, 1852

Vær velkommen, Herrens år

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!
Julenat, da Vorherre blev fød',
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Dejlig er den himmel blå (2)

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1853
Melodi: J. G. Meidell, 1846

Dejlig er den himmel blå (2)

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig,
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol,
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord,
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod,
til at lyse for vor fod.

Glade jul, dejlige jul

Tekst: B. S. Ingemann, 1850
Melodi: Fr. Gruber, 1818

Glade jul, dejlige jul

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
- lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
- evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
- salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
- fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Tekst: Gammel mariavise
Melodi: Fra omkring 1600

En rose så jeg skyde

En rose så jeg skyde
op af den frosne jord,
alt som os fordum spåde
profetens trøsteord.
Den rose spired frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Bethlehem.

For rosen nu jeg kvæder
omkap med Himlens hær,
en jomfru var hans moder,
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den mørke vinter
om nat ved Bethlehem.

Et barn er født i Bethlehem

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1820
Melodi: A. P. Berggreen, 1849

Et barn er født i Bethlehem

Et barn er født i Bethlehem,
Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
halleluja!

En fattig jomfru sad i løn,
sad i løn,
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
halleluja!

Og østens vise ofred der,
ofred der,
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
halleluja!

Forsvunden er nu al vor nød,
al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
halleluja!

På stjernetæpper lyse blå,
lyseblå,
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
halleluja!

Guds engle der os lære brat,
lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
halleluja!

Da vorde engle vi som de,
vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
halleluja!

Ham være pris til evig tid,
evig tid,
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
halleluja!