1.December

Højt oppe mod nord lå der et land, hvor der altid var masse af sne og is. I det land boede julemanden, Nis, sammen med sin kone Juliane. Her i december havde de travlt. Der skulle laves julegaver til alle de børn, som havde sendt ønskeseddel til julemanden, og det var mange. Nis arbejdede hele dagen ovre i julegaveværkstedet. Men om aftenen den 1.december kom han snøftende ind i køkkenet til Juliane. "Det er sket noget.....a-tjuh--- frygteligt, "snøftede Nis, "jeg er blevet for-....prosit...kølet. Og så lige nu.....atjuh... i julemåneden, hvor vi har så travlt." "Puds din nisse, Næs---- øhh, jeg mener, puds din næse, Nis." Juliane blev så forvirret, når der skete noget uventet. Nu fortsatte hun: "Sæt dig hen til kakkelovnen og varm dig. Så skal jeg straks bage et varmt lad - vrøvl, lave et varmt bad til dig." Lidt efter sad Nis med fødderne i vand og sin nissehue klemt godt ned over ørerne. "Har du ikke dyrene til at hjælpe dig med gaverne i år?" spurgte Juliane nu. "Jo, jo," svarede Nis. "Ping-prosit-vinerne forsøger jo som sædvanligt at få tingene til at klappe, og isbjørnen er jo også godt til at rubbe kløerne, når der skal bestilles noget. Aligevel kan vi jo slet ikke nå at blive færdige til jul. Slet ikke nu, hvor jeg er blevet så a-tjuh.... forkølet." Du skulle tage at få fat på din nevø Julle, "sagde Juliane. "Han kunne være dig en god hjælp." "Minsandten, du har ret, "råbte Nis. Han rejste sig med et sæt, men havde rent glemt, at han havde fødderne i vand. Vandet sprøjtede ud over køkkengulvet. "Jeg vil skrive et brev til ...a-tjuh... Julle med det samme," sagde Nis beslutsomt.