Næste morgen sagd de alle omkring morgenbordet og spiste æbleskiver. I Nisseland spiste man altid varm om morgenen, for det var så dejligt efter en kold nat.
"Har i sovet godt ?" spurgte Juliane.
"Ganske glimrende," svarede Birger. "Jeg syntes bare, at der på et tidspunkt blev meget koldt."
"Det kan jeg da ikke forstå," sagde Nis. "Du havde da tæpper nok, og du har en tyk pels i forvejen."
"Ha, jeg kan da godt forstå, at du frøs, Birger, "sagde Julle. "Du havde nemlig mareidt. Du drømte vist, at nogen ville stjæle Juliane's gode mad, for du lå hele tiden og råbte "Nej, det må I ikke, nej, det må I ikke."

"Jamen, hvorfor kom han til at fryse af det?" spurgte Juliane forbavset.
"Jo", svarede Julle, "for til sidst stod han op af sengen og gik i søvne ud og åbnede fryseren, hvorefter han lagde sig ned for at passe på maden. Heldigvis var jeg vågen, så jeg fik lokket ham op igen, selvom det kostede et par af dine bedste frikadeller. Dem var jeg nødt til at give ham, for at få ham til at falde til ro."
"Ha ha, Birger," grinede Børge Bænkebider, "nu har du sikkert mast al kødet til bankekød."
Birger rødmede og så helt ulykkelig ud.
"Så, så, Birger. Det er sandelig rart at vide, at du passer på mit kød," trøstede Juliane.
"Det var da godt Julle opdagede dig," sagde Børge Bænkebider. "Ellers havde du jo været stivfrossen her til morgen."
"Ja," råbte Bongo Bræktand, "En rigtig isbjørn."

"Nej," brød Juliane ind, "nu må i ikke drille Birger mere. I kan jo se at han helt har tabt appetitten."
"Åhh, han har nu også allerede spist 50 æbleskiver," sagde Bongo.
"5220 rettede Birger. Men morgenmåltidet er også et vigtigt måltid."
"Alle måtider er vist vigtige for dig," smilede Julle.