"Julle, vågn op. Der er brev fra din onkel."
"Øhhhh, hvad, hvem...." Julle var ikke rigtig vågen endnu. "Er der brev fra onkel Nis? Det er sandelig længe siden, han har skrevet til mig. Hvad skriver han mor?"
Nissemor åbnede brevet: Åh, min kære bror er så dygtig til at skrive breve. hør bare her:
Fra nordens ...a-tjuh... kulde
til nissen, Julle.
Julle, jeg vil spørge dig,
om du kan besøge mig,
for her er stor ståhej.
Gaverne, jeg ej kan np,
nogle børn vil ingen få,
og det kan bare ikke gå.
Set du, jeg har fået snue.
En ekstra nisse ku' jeg bruge,
og derfor be'r jeg nu .... a-tjuh, a-tjuh, a-tjuh:
Julle, hjælp mig i min nød..
Min næse er så rød, så rød.
Jeg føler mig så svag.
Hvert et barn vil blive glad,
hvis vi to bare følges ad
med denne gode sag.
At pakke gaver ind er svært,
men det skal du nok få lært
den allerførste dag.

Hilsen fra Juliane og Nis.

"Åh, mor. Må jeg godt tage op og hjælpe onkel Nis?" spurgte Julle spædt.
"Jeg må tale med far om det først," svarede Nissemor.
"Ja, men må jeg så, når du har talt med far?"
"Vent nu og hør, hvad far siger."
"Ja, ja. Vil du godt hjælpe mig med at pakke?"
"Der skal ikke pakkes noget som helst, før far og jeg har snakket sammen. Derimod kender jeg en lille nisse, der skal i bad nu med det samme."
"Ja, ja, det skal jeg nok. Jeg må jo hellere være ren, når jeg sådan skla ud og rejse."