Juliane og Nis var i fuld gang med at pakke kanen.
"Tænk dig, Juliane, "sagde Nis, "i år kan du rigtig slappe af i julen. Min søster har sikkert sørget for alting."
"Jeg glæder mig også som en lille nissepige", jublede Juliane.
"Vi har bare et lille problem," sagde Nis. "kanen er jo kun beregnet til at medbringe gaverne og julemanden, men i år skal vi desude være dig, Julle, Tulle og Birger Bjørn. Det går aldrig godt."

"Kan du ikke først flyve ud med gaverne, og så komme tilbage og hente os?" spurgte Juliane.
"Det er da desværre ikke tid til," sagde Nis. "Vi har jo frygtelig mange gaver, der skal bringes ud."
Nu kom Birger Bjørn kørende ud af lagerporten med et læs gaver.
"Det her er så de sidste gaver," råbte han til Nis.
"Jeg skal love for, at kanen er flydt op," sagde Nis opgivende.
"Nis og Juliane, jeg har et problem," sagde Birger. "Isak og Isabel har spurgt, om jeg ikke vil holde juleaften hos dem."
"Jamen, det lyder da vidunderligt," kom det fra Juliane."
"Men jeg har jo lovet Julle's mor at passe på Julle."
"Jamen, nu har Julle jo Tulle, og iøvrigt tager Nis og jeg jo med på rrejsen. Du kan roligt sige ja tak til invitationen," sagde Juliane bestemt.
Birger livede op ved den besked: "Det bliver første gang, jeg skal være sammen med min familie juleaften. Ja, det er første gang, jeg er vågen juleaften, for den ligger jo midt i min vinterlur."

"Men hvordan kommer du hjem til skoven igen?" spurgte Nis.
Isak har sagt, at jeg kan blive heroppe, indtil vinteren er forbi," sagde Birger glad. "Så kan jeg tage båden hjem, når det bliver forår."
"Det bliver da en herlig vinterferie for dig," smilede Juliane, "og du kan glæde dig til julemiddagen. Isak laver en virkelig lækker is-á-la-mande."