Alt var nu pakket, og man var klar til afrejsen. Isak, birger og pingvinerne var kommet for at sige farvel.
"Pyha," sagde Nis og tørrede sveden af panden, "jeg skal love for, at der er læs på kanen. Vi må klemme os godt sammen for at kunne være der."
Nu steg Julle, Tulle og Juliane op i kanen og satte sig så tæt, at der lige netop var plads til Nis. Nis vendte sig nu om mod bjørnene ogpingvinerne og sagde:
"Mine kære dyrevenner.
Lad mig sige, I fortjener
mange tusind tak.
Takket være jeres sliden
blev vi færdige til tiden.
Mang tusind tak.
Glædelig jul allesammen!"
Nu trådte Birger frem og sagde: "Vi har digtet en lille afskedssang til jer." Og på Birger's signal sang de:
"Blot et oar ord, så vil vi tie,
for nu skal humøretstige
for en masse, søde børn.
Vi har puklet mange dage,
men har ingen grund til klage,
vi tog gladeligt den tørn.

Hos jer at være er en lykke,
I kan skabe julehygge.
Det er meget værd.
Nu vil vi slutte denne vise,
vi skal nemlig hjem og spise
steg med flæskesteg."
"Det sidste har jeg digtet helt alene," sagde Birger stolt.
"God tur, og glædelig jul."
"I lige måde," råbte Juliane. "Og tak for den smukke sang."
Nu kunne renerne ikke vente længere. De begyndte at løbe, og snart efter lettede kanen.