"Nej, nej og atter nej, "gentog Nissefar. "Du er alt for lille til sådan er lang rejse. Du er slet ikke gammel nok til at passe på dig selv."
"Jamen, far," afbrød Julle. "Tante Juliane og onkel Nis skal da nok passe på mig, når jeg er kommet derop."
"Når du er kommet derio, ja tak. Men det er rejsen, jeg tænker på. Der kan ske så meget på sådan en lang rejse."
"Åhh..... jeg er da ikke noget kravlenisse længere, "forsvarede Julle sig. "Sådan en smule rejse kan jeg da sagtens klare."
"Såh, kan du det?" råbte Nissefar og blev helt rød i hovedet.
Jeg husker endnu sidste år, da vi flyttede hertil. Var det måske ikke dig, der blev væk på rejsen? Hvis ikke dyrene i skoven havde hjulpet dig så dygtigt, så er det ikke godt at vide, hvad der var sket."
Kunne Julle ikke få en ad sine ældre søskende med?" indskød Nissemor nu.
"Nej", sagde Nissefar. "Dem kan jeg slet ikke undvære, vi har alt for travlt. Vi mangler endnu at lave mange spillopper med bondefamilien inden jul. Det er jo trods alt deres loft vi bor på."
Pludselig fik Julle en ide': "Far, du sagde selv, at dyrene reddede mig sidste år. Hvad nu, hvir jeg kan få en af mine dyrevenner til at tage med på rejsen?"
Nissefar kløede sig i skægget. "Det var straks en anden snak," sagde han så, "men tror du, der er nogle af dyrene, som har tid her i julemåneden?"
Julle tænkte sig om: "Ja, nu ved jeg, hvem der har god tid, selv her i december. Jeg smutter straks over i skove for at se om jeg kan finde ham."
"Hvem er det?" spurgte Nissemor, men Julle var allerede forsvundet.
"Det var da en frygtelig fart, han havde på, "fortsatte hun. "Bare han ikke farer vild igen."
"Du kan være ganske rolig, "sagde Nissefar. "Julle kender skoven bedre end sin egen Nissehue. Husk på, han gik jo rundt i den hele december måned sidste år."