Julle gik rundt mellem træerne ude i skoven og snakkede med sig selv: "Hvor var det nu, han boede... jeg mente, det var her omkring... bare jeg nu ikke er faret vild igen... så får jeg da slet ikke lov at rejse op til onkel Nis.

Pludselig hørte Julle en velkendt lyd:
"Snork-pyhhhh....."
"Det er Biger Bjørn", jublede Julle. Nu fandt han hurtigt bjørnens hule.
"Hej, hej, vågn op, Birger. Skynd dig lidt."
Bjørnen slog øjnene halvt op og mumlede: "Øh, høh, hvad er nu det det? Er det allerede forår? Jeg føler mig slet ikke udhvilet, det er som om jeg lige er faldet i søvn."
"Du har nu sovet mindst r måneder", smilede Julle.
"Det er sandelig heller ikke meget for en bjørn, det plejer at sove 6 måneder. Hvem er du iøvrigt, og hvor vover du at vække mig, og så endda mens jeg sover?"
"Kan du slet ikke kende mig?" spurgte Julle, "jeg er jo Julle, nissen der blev væk sidste år."
"Nå, det er dig. Er du nu blevet væk igen?"
"Nej, nej, men jeg er kommet for at spørger dig om noget."
Kan det ikke vente, til jeg er færdig med min lur?"
"Det tager vel 3 måneder endnu," sukkede Julle.
"Nok nærmere 4," svarede bjørnen, "jeg kom nemlig sent i seng her til efteråret."
"Vil du med mig til Nisseland?" spurgte Julle nu.
"Jeg vil nu hellere tilbage til drømmeland," sukkede bjørnen.
"Hvor ligger Nisseland, og hvad skal du der?"
Nu fortalte Julle alt om brevet fra onkel Nis, og om Nissefar, der ikke ville lade Julle rejse alene.
Da Julle var færdig, sagde Birger: "Din historie har gjort mig ganske vågen, så jeg skal nok tage med dig. Og Nisseland ligger langt oppe nordpå, siger dug. Jeg har vidst nok en fætter der bor på de kanter. Isak, hedder han. Det kunne være morsomt at møde ham igen."
"Jubiiiii" råbte Julle, "nu kan eventyret begynde."